Født i 1951, opvokset og bosat i Holland indtil 1979. Bor i Brønshøj, København.
Allerede som barn brugte jeg megen tid på at tegne, og har siden som autodidakt været kreativ på flere måder, bl.a. med kul- og pastelkridt-tegninger, papirklip, og med at sy vægtæpper.
Men efter at jeg i 1999 begyndte at modtage undervisning af Birgitta Glode i akvarelmaling, fandt jeg min rigtige kunstneriske udtryksmåde.
Farver, vand og tilhørende teknikker er for mig blevet til de rette elementer i et billedsprog, der formidler glæden ved oplevelser og iagttagelser i naturen og næromgivelser.